Tilbage til hverdagen

Jeg troede ikke jeg nogensinde skulle sige det, men det er faktisk rart at efterårsferien snart er slut. Fire børn der alle sammen er hjemme hver eneste dag i to uger, det er noget af en udfordring. Så for mig er det fint at ferien slutter nu og at de igen skal i skole på tirsdag. Men for ikke at lyde alt for negativ, så har det da været hyggeligt som regel. I denne uge har Clara været til svømning alle formiddage fra tirsdag til lørdag, og tre af gangene har jeg været med. De gange Uschi også har været med, har vi kørt i bil til svømmehallen. Bilen er en del af et concept der hedder "Mobility". Det går ud på at flere familier deles om en bil og så reserverer man den bare når man skal bruge den. Desværre må jeg ikke køre i den af forsikringsmæssige årsager, så de dage Clara og jeg har været alene afsted har vi taget sporvognen til endestationen og så derfra gået det sidste stykke vej. Svømmehallen ligger ude i den lidt rigere del af byen der hedder Zollikon og på vej derhen, ser man da også utrolig mange "BMW'er", "Audi'er", "Mini'er" osv. Desuden er husene derude heller ikke helt små og når jeg tænker på huspriserne bare her hvor vi bor, tør jeg slet ikke tænke på hvad de koster derude. I huset overfor vores er der en lejlighed til salg, jeg ved ikke hvor stor den er, men et bud vil være omkring 250 kvm. Pris 5 millioner Frank (ca. 28. 300.000)!! Godt nok er Zürich verdens dyreste by, men det er jo sindssygt at give så mange penge for en lejlighed. Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg tør slet ikke tænke på hvad vores her har kostet, vi ejer jo hele huset.
Nå men for at fortælle om noget andet, så kan man virkelig mærke det er ved at blive efterår hernede. I går morges da jeg skulle i svømmehallen med Clara viste temperaturen 2 grader og da vi kom ud, kunne vi se at det havde været frost om natten, for alting var bare helt hvidt. Der fortrød vi godt nok lidt at vi ikke havde taget vanter på. Heldigvis kom solen frem senere på dagen og jeg besluttede mig for at tage en tur i skoven. Jeg tog op til toppen af en af de små bjerge her i byen og gik så en tur i skoven deroppe. Det var helt fantastisk flot, med de røde, brune og gule træer og så den blå himmel som baggrund. Det var i hvert fald det vi kalder "Goldene Oktober". Jeg endte med at gå hele vejen ned i byen, ned gennem den gamle bydel som bare var så hyggelig i eftermiddagssolen. Hvis ikke det var fordi jeg havde lovet at lave aftensmad, så var jeg nok blevet dernede et par timer mere inden jeg gik hjem. I skrivende stund er solen også ved at indfinde sig igen i dag efter det ellers har været tåget, skyet og rigtig gråt og kedeligt hele formiddagen. Så når jeg kigger ud ad vinduet, er det hele klædt i efterårsfarver med et gyldent strejf. Det ville da næsten være en skam ikke at gå ud i det gode vejr, så mon ikke jeg gør det når jeg har skrevet færdigt. Resten af familien er ikke hjemme i dag, de er ude i forstaden Oerlikon og besøge Johannes' første kones grav (Og drengenes mor). De er der ude for at gøre den pæn, inden næste weekend hvor hendes forældre og Johannes' forældre kommer på besøg fra hhv. Italien og Østrig. Det bliver spændende at møde dem. Eller det vil sige Johannes' forældre har jeg jo allerede mødt i Innsbruck, så det bliver et glædeligt gensyn. Men de andre har jeg ikke mødt endnu, og heller ikke Uschi's forældre. Men i løbet af November og December når vi at få besøg af alle tre hold bedsteforældre på skift, nogen af dem endda flere gange, så mon ikke jeg nok skal nå at få sagt hej.