lørdag den 23. oktober 2010
Danskhed i Zürich
Det er simpelthen ikke til at forstå, men Oktober er allerede snart gået. Jeg synes bare det er gået så stærkt. Nu er der lige pludselig kun 5 uger til babyen kommer, en måned til December og 2 måneder til jeg kommer hjem (21. Dec). I butikkerne er de da også begyndt at pynte op til jul, og selvom både Uschi og jeg er enige om at det er lige tidligt nok, så er det jo også meget hyggeligt. Især når det sådan er lidt gråt og trist udenfor, så er der altså ikke noget som lidt guld, sølv og rød til at give humøret et hak opad. Men når det nu også begynder at blive efterår og jul, så kan man altså også godt mærke at man lidt savner nogle af de ting man plejer at gå og lave derhjemme og som er ens fra år til år. F.eks. græskarhoveder, julepynt, julebag osv. Selvfølgelig sker der så en masse andre ting hernede, men jeg er jo typen der helst gerne vil det hele. Og så er det jo godt at dagen i dag bliver rigtig dejlig dansk. I aften skal jeg nemlig først over til Gitte og spise rugbrød med leverpostej til aftensmad, og derefter skal vi til koncert med Tina Dickow som kommer forbi Zürich i aften. Jeg tror simpelthen ikke der er nogen grænser for hvor meget vi glæder os, det bliver bare super, super godt. I næste weekend har vi desuden planer om at vi skal lave græskarhoveder sammen, og bare hygge. Så selvom jeg lidt savner hverdagen derhjemme, så tror jeg nu alligevel jeg overlever et par måneder endnu efter sådan et skud danskhed :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar