Familiebesøg i påsken

Ja ja jeg ved det godt. Det er meget, meget længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde. Men altså tiden er bare fløjet afsted og nu er det pludselig blevet maj. I de forløbne uger har jeg bl.a. haft besøg af (næsten) hele familien inkl. 3 hunde, holdt en uges ferie i et regnvådt Zürich og været en tur i Køln for at hente mine to store piger hjem til Zürich igen.

Familieferien hernede lagde ud med godt vejr, som faktisk holdt helt indtil søndag som var store rejsedag for begge familier. Min familie kørte nordpå mod Danmark, og Uschi, Johannes og pigerne rejste til Køln for at besøge Uschis forældre. Så pludselig var jeg bare helt alene. Nøj hvor var det underligt, efter i en uge at have pendlet mellem to familier og to byer, var der pludselig ikke noget jeg skulle gøre eller huske eller arrangere. Og så kan det ellers være jeg blev træt. Mandag bød på fantastisk vejr med sol og blå himmel, så lige pludselig fandt jeg mig selv liggende på altanen, i meget dyb søvn. Ahh det gjorde nu godt efter at være kommet sent i seng og stået tidligt op de sidste mange dage. Man må sige tiden blev udnyttet godt mens familien var her. Søndag eftermiddag blev jeg samlet op i nærheden af Liechtenstein, som vi lige rundede kort, inden vi kørte videre mod Italien og Como-søen. Mandag aften tog jeg alene toget tilbage for at kunne passe børn tirsdag, familien fulgte efter om tirsdagen hvor de var blevet inviteret til aftensmad herhjemme, med efterfølgende mini-koncert af vores huslige stryger-kvartet som dog manglede et medlem. Onsdag var det tid til den helt store rundtur i Zürich hvor vi både fik set Grossmünster, den gamle bydel, kørt med en mini-bjergbane, sejlet på søen og meget mere. Torsdag bød for pigernes vedkommende på shopping i Schweiz's største shoppingcenter, og det var virkelig stort! Peter og Laurits samt hundene begav sig op på Zurich's største bjerg, Üetliberg, der med sine ca. 900 m.o.h. giver et ganske fint blik over byen. Målet med turen derop, var dog at besøge en planetsti jeg havde set engang jeg var deroppe.
Fredag var en ekstrem dag. Vi kørte mod Luzern og bjerget Pilatus, for nu skulle vi klatre i træer. Efter en god halv time i bjergbane var vi kommet 2/3 dele op ad bjerget og kunne stå ud af gondolen for 2. gang. Det skal nemlig lige fortælles at Lisbeth, Peter og Laurits godtroende steg ud på mellemstationen, men nej, nej vi var ikke højt nok oppe. Klatreturen var noget som, vist især Lisbeth og jeg, havde glædet os meget til. Man fik simpelthen udleveret bælte med karabinhager, handsker og hjelm og efter en kort instruktion blev vi så sluppet løs i træerne hvor der var opsat forskellige baner af varierende sværhedsgrad man kunne klatre på. Nej hvor var det vildt! Vi startede på en nem bane alle fire (Mor var fotograf og hundepasser) for lige at finde ud af teknikken med at spænde sig forsvarligt fast osv. Der gik dog ikke længe før Lisbeth og jeg vovede os op på en bane der hang meget højt oppe i luften. Og den var høj, jeg var ærlig talt ved at dø af skræk og troede aldrig jeg skulle komme igennem. Men igennem kom vi og vel nede troede vi at nu kunne det ikke blive sværere, så kunne vi sagtens klare de andre baner. Men jo det blev værre. Vi klatrede en bane hvor vi på et tidspunkt  kun havde en tynd stålwire at balancere på samt nogle løst ophængte snore at holde fast i, og det var meget, meget højt oppe. Hvis vi havde kunnet havde vi seriøst vendt om, men der var bare ingen vej tilbage. Det var virkelig grænseoverskridende for både Lisbeth og jeg, det med at stole på at man ikke falder ned selvom man falder, men faktisk bliver hængende i sikkerhedsbæltet. Puha for en vild dag. Den sluttede af med et par ture på en sommerkælkebakke som Lisbteh og jeg, trætte og forvirrede som vi var, gik en meget! stor omvej for at finde. På trods af at skiltet dertil stod lige for næsen af os.
Lørdag besøgte vi en gammel ridderborg der ikke ligger langt væk fra Zürich, købte frokost hos en meget sur mand samt så tre luftballoner lette. Og så var den uge faktisk forbi. Jeg havde været så helt utrolig heldig at Uschi havde rigtig meget fri den uge så jeg også kunne få meget fri og være sammen med familien. Det var simpelthen så skønt at kunne vise dem hvor jeg bor, og bare nyde en hel uge sammen med dem. Nu glæder jeg mig til at komme hjem i næste uge og alle igen.

(Update om Køln følger, måske, i morgen)