Jeps som titlen, måske, måske ikke, antyder har jeg igen været i bjergene. Denne gang med et par ski under fødderne. Jeg må ærligt sige at det vist er og bliver min yndlingsbeskæftigelse at være oppe i de tynde luftlag, om det så er med eller uden sne og ski.
I fredags, altså d. 4 februar havde jeg helt ekstraordinært fået fri til at tage på ski, fordi Uschi havde hørt at vejret skulle blive så godt, og så fordi hun ikke rigtig havde brug for mig den dag. Klokken 5.50 fredag morgen tog jeg derfor sporvognen ind mod banegården for at tage til Flims der ligger længere sydpå. Jeg havde fået anbefalet stedet og tænkte at det skulle jeg da prøve så. Og nøj hvor var det lækkert. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen, temperaturen lå omkring +2 grader og nåh ja så var der jo stort set ingen mennesker idet det var fredag formiddag. Så med 220 km pister og ingen kø til lifterne var der altså grundlag for en helt perfekt dag. Og det blev det så sandelig også. Det er fuldstændig umuligt for mig at beskrive udsigten oppe fra topppen af "Vorab Gletscher" som med sine 3018 m.o.h. er det højeste bjerg i området, men I kan jo prøve at forestille jer hundredevis af snehvide bjergtoppe der ligger side om side og så dertil tilsætte sol og blå himmel. Unglaublich. Intet mindre simpelthen. Selv turen op med lifterne som ellers godt kan være både kedelig og kold, var ingen af delene. Udsigten var simpelthen så skøn at jeg slet ikke tænkte på at der var langt op, og når man så samtidig kan blive gennemvarmet af solen og få fremprovokeret sine fregner igen, så kan man da ikke ønske sig mere. Det var faktisk så varmt at jeg for første gang i år kørte med et par handsker på, og ingen fleecetrøje under jakken og det endda helt uden at fryse. Så alt i alt må det siges at have været en ganske fantastisk dag, der først sluttede da jeg var hjemme omkring 20.45 og derefter gik på hovede i seng. Det eneste minus ved dagen var kun at mine stakkels sarte ører slet, slet ikke kan tåle højderne. Men det må de altså bare vende sig til, for det bliver ikke sidste gang de skal derop!
For at overskriften til dagens indlæg giver fuld mening, skal det da vist lige nævnes at jeg om søndagen endnu engang var på Üetliberg som jo er vores bjerg her i byen. Jeg havde ellers bestemt at søndag skulle være hviledag for mine trætte ben efter skitur fredag og fitness lørdag. Men jeg kunne simpelthen ikke modstå fristelsen eftersom temperaturen sagde 12 grader og solen igen skinnede fra en skyfri himmel. Og jeg var bestemt ikke den eneste der havde fået den ide. Der var så mange mennesker at jeg til sidst besluttede mig for at følge en sti, som jeg egentlig ikke havde nogen som helst anelse om hvor førte hen. Men den var tom. Og det skulle vise sig at være et ganske godt valg jeg traf der. Jeg endte nemlig med at gå parallelt med den tæt befolkede sti, blot hundrede meter længere nede ad bjerget, på noget der mest af alt mindede om en traktorvej. Hvilket det så også var fandt jeg senere ud af. Dernede var der kun mig og så en masse køer og et par får. Meget hyggeligere end alle søndagsturisterne på den rigtige sti. En fordel havde den rigtige sti dog, den er belagt med grus, hvilket altså er nemmere at begå sig på end den blanding af sne og mudder jeg endte i. Tak til vandrestøvlerne siger jeg bare. Selvom de ikke ser skidesmarte ud, så er de nu engang praktiske.
Udover mine bjergvandringer er der ikke sket det helt store i løbet af ugen. Og dog, jeg havde Maria med henne ved Gitte for at lege med hendes pige Milla som er et år yngre end Maria. Og selvom Maria hele dagen gik og sagde at hun altså ikke ville derhen, så endte de med at lege så godt sammen at hun ikke ville med hjem igen. Jeg havde ikke regnet med vi skulle være der hele eftermiddagen, men pludselig var det altså sent. Så sent at Uschi, som heller ikke havde troet vi ville være længe væk, ringede og spurgte om vi var på vej hjem, for vi skulle passe Clara. På det tidspunkt var vi heldigvis ved nabohuset, så ingen panik.
Vejret hernede har i denne uge været helt fantastisk med sol og blå himmel, så næsten hver dag har jeg været med pigerne ude at lege eller de har leget med de andre børn på vejen. Gid det holder ind i næste uge. På lørdag tager hele familien til Østrig på skiferie, undtagen mig. Jeg bliver hjemme. Eller det vil sige ikke helt hjemme. Jeg skal nemlig på rundtur i Europa. Milano, Paris og Madrid skal besøges, så jeg vil jo helst gerne have godt vejr og ikke for meget regn. Men nu må vi se, jeg tager det som det kommer. Jeg glæder mig i hvert fald uanset hvad.
Ciao, Tchüss og På Gensyn til jer derhjemme...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar